Klik her for PDF version

§1Foreningens navn er Byvejens Villaby  
§2Foreningens hjemsted er Tårnby kommune  
§3Grundejerforeningen er uafhængig af partipolitiske interesser  
§4Foreningens geografiske område er ejendomme udstykket fra matrikel nr. 5a – 9d – 9f – 9i – 9m af Tårnby, dvs. ejendomme beliggende ved følgende veje, alle ved Dueoddevej, Finnedalsvej, Melstedvej, Risebækvej og Sandkåsvej. Endvidere Englandsvej 263, 265 – 267, Randkløve Alle nr. 10 – 24 (lige numre) og Tårnbyvej nr. 78 – 110 (lige numre).  

Stk. 2. Den enkelte parcel er forpligtet til medlemskab af grundejerforeningen  
§5Grundejerforeningen forestår i overensstemmelse med generalforsamlingsbeslutning medlemmernes interesse, f.eks. vedligeholdelse af veje og stier.  

Stk. 2. Grundejerforeningen er berettiget til at opkræve de økonomiske midler hos medlemmerne, som er nødvendige for udførelsen af foreningens opgaver, og at kræve fornøden sikkerhed for samme.  
§6Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed, dette gælder såvel den ordinære som alle ekstraordinære.  

Stk. 2. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når den er lovligt indvarslet i henhold til vedtægterne, uanset de fremmødtes antal  
§7Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i april måned.  

Stk. 2. Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 3 ugers varsel. Foreningen tilstræber at al kommunikation sker via e-mail. Medlemmer, der ikke kan benytte denne mulighed, modtager meddelelser skriftligt.  

Stk. 3. Dagsorden og underskrevet regnskab udsendes/kan tilgås samtidig med den daterede indkaldelse.  

Stk. 4. Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal i skriftlig form være bestyrelsen i hænde senest 1. marts. Forslag kan fremsendes via mail info@byvejensvillaby.dk eller direkte til et bestyrelsesmedlem. Behandling på generalforsamlingen er betinget af forslagsstillerens tilstedeværelse på generalforsamlingen.  

Stk. 5. Kun rettidigt indkomne forslag / spørgsmål, kan sættes under afstemning  

Stk. 6. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal som minimum omfatte følgende punkter.  
1. Valg of dirigent
2. Valg af stemmetællere
3. Valg af referent
4. Bestyrelsens beretning for det sidste forløbne kalender / regnskabsår
5. Aflæggelse af regnskab – underskrevet af kasserer og revisor for sidste regnskabsår og godkendelse / forkastelse af samme
6. Behandling of indkomne forslag i henhold til §7, stk. 4
7. Fastsættelse of kontingent og evt. andre ydelser
8. Valg til bestyrelsesposter iht §13 stk. 1
9. Eventuelt (her kan ikke træffes beslutninger)  
§8Hver parcel har på generalforsamlingen 1 stemme. Der kan stemmes ved fuldmagt. En fuldmagt er gyldig, når den er bestyrelsen i hænde før generalforsamlingens afholdelse.  

Stk. 2. Kun medlemmer af ejerens husstand har adgang til at deltage i generalforsamlingen.  

Stk. 3. Medlemmet skal melde sin ankomst til generalforsamlingen til bestyrelsen. Medlemmets ankomst vil blive noteret  

Stk. 4. Et medlem, som er i restance til foreningen, har ikke stemmeret på generalforsamlingen og er ikke valgbar til tillidshverv i henhold til §13 stk. 1  
§9Generalforsamlingen vælger en dirigent, der har myndighed til at afgøre alle tvivlsspørgsmål vedrørende sagernes behandling og stemmeafgivningen.  

Stk. 2. Dirigenten må som hovedregel ikke være medlem af bestyrelsen eller revisor i foreningen. Giver fremmødet ikke mulighed herfor, ses bort fra denne bestemmelse.  

Stk. 3. Afstemning sker ved håndsoprækning, medmindre et medlem stiller krav om, eller dirigenten bestemmer, at afstemningen skal være skriftlig.  

Stk. 4. Beslutninger træffes ved simpelt flertal, medmindre vedtægterne bestemmer noget andet.  

Stk. 5. Der udarbejdes et referat af generalforsamlingens forløb og primært trufne beslutninger. Referatet underskrives af formanden og dirigenten, hvorefter dette har beviskraft i enhver henseende.  

Stk. 6. Efter generalforsamlingen offentliggøres referatet til grundejerne, enten via e-mail eller pr. brev. Desuden kan referatet ses på foreningens hjemmeside  
§10Generalforsamlingen afgør, i hvilket omfang finansiering af de foreningen påhvilende opgaver skal ske ved opkrævning hos de enkelte medlemmer og/eller ved optagelse af Iån.  
§11Ekstraordinær generalforsamling indkaldes på samme måde og med samme varsel som ordinær og afholdes:
1. På grundlag af en generalforsamlingsbeslutning.
2. Når bestyrelsen finder det nødvendigt
3. Hvis mindst ¼ af foreningens medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom med angivelse af emnet for samme.  

Stk. 2. Når begæring om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling er modtaget af bestyrelsen, skal denne afholdes inden 6 uger fra modtagelsen.  

Stk. 3. Hvis ikke mindst ¾ af de medlemmer, der har forlangt den ekstraordinære generalforsamling afholdt, møder frem på denne, kan deltagerne i samme nægte behandling af det givne emne  
§12Det enkelte medlem er pligtigt rettidigt at betale det til enhver tid af generalforsamlingen fastsatte kontingent  

Stk. 2. Et medlem skal betale kontingent for hver ejendom den pågældende ejer fra det tidspunkt, hvor ejendommen overtages.  

Stk. 3. Kontingentet indbetales hvert kalenderår senest 1. marts. til foreningens bankkonto.  

Stk. 4. Ved for sen indbetaling af kontingent m.v. påhviler det medlemmet at betale de med inddrivelsen forbundne omkostninger.    
§13Foreningens ledelse varetages af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer, bestående af 1 formand, 1 kasserer og 3 eller flere bestyrelsesmedlemmer, tillige med 2 bestyrelsessuppleanter, 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter.
Alle vælges på foreningens generalforsamling. Valgperioden er 2 år.
Medlemmer af bestyrelsen kan genvælges.
Bestyrelsen konstituerer sig på første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Hvis muligt skal bestyrelsen skal ved konstitueringen forsøge at sikre kontinuitet i arbejdet, dette gøres f.eks. ved at formand og kasserer ikke skiftes samme år  

På valg i Iige år vælges
3 bestyrelsesmedlemmer
1 bestyrelsessuppleant
1 revisor
1 revisorsuppleant  

På valg i ulige år vælges
2 bestyrelsesmedlemmer
1 bestyrelsessuppleant
1 revisor
1 revisorsuppleant  

Stk. 2. Dersom antallet af bestyrelsesmedlemmer ved afgang i årets løb, og efter at suppleanterne er indtrådt, bliver mindre end 3, er bestyrelsen berettiget til at supplere sig. Denne supplering har gyldighed til førstkommende ordinære generalforsamling  

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen kan honoreres med samlet op til kr. 5.000,- pr. år. Fordelingen fastsættes af bestyrelsen. Godtgørelsen anføres som selvstændige poster i regnskabet.  
§14En gyldig beslutning truffet på en generalforsamling om forhold af fælles interesse bemyndiger bestyrelsen til at underskrive for foreningens medlemmer i et hvert forhold, hvor det er nødvendigt for beslutningens gennemførelse.  
§15Bestyrelsen har den daglige ledelse og afholder møder, så ofte formanden eller 2 medlemmer af den øvrige bestyrelse finder det nødvendigt.  

Stk. 2. Bestyrelsen modtager dagsorden før mødets afholdelse, bestyrelsen beslutter hvem der udsender dagsorden. Der udarbejdes et referat for punkter behandlet på bestyrelsesmødet.  

Stk. 3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede.  

Stk. 4. Beslutninger træffes ved stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende  

Stk. 5. Bestyrelsen kan til løsning af specielle opgaver nedsætte udvalg, der også tæller medlemmer udenfor bestyrelsen.
§16Grundejerforeningen tegnes overfor tredjemand af formanden og kassereren i foreningen  
§17Foreningens regnskabsår er kalenderåret  

Stk. 2. Regnskabsåret afsluttes og regnskabet afleveres til revisor senest 15. februar. Det reviderede regnskab skal kunne udsendes samtidig med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.  
§18Foreningens midler står på en bankkonto i foreningens navn. Formand såvel om kasserer har adgang til foreningens konto. Alle transaktioner til og fra kontoen foretages af kassereren.  

Stk. 2. Alle regninger attesteres forud for betaling af formanden og betales af kassereren. Bestyrelsen holdes orienteret  
§19I forholdet til tredjemand hæfter medlemmerne ikke for foreningens forpligtelser med andet end deres andel i foreningens formue.  

Stk. 2. I forhold til foreningen hæfter medlemmerne personligt i forhold til andel, hvilket også gælder tab, som foreningen har på enkelte medlemmer.  

Stk. 3. Når et medlem overdrager / afhænder sin ejendom eller på anden måde ophører at være ejer af denne, er vedkommende fra dette tidspunkt ikke mere medlem af foreningen og kan derfor ikke stille nogen som helst krav til foreningens formue.  

Stk. 4. Den nye ejer indtræder i den tidligere ejers rettigheder og forpligtelser overfor foreningen, idet den tidligere ejer vedbliver at hæfte for eventuelle restancer til foreningen, indtil den nye ejer har berigtiget restancerne og dermed overtaget forpligtelserne.  

Stk. 5. Den nye og den tidligere ejer er pligtig at anmelde ejerskiftet til foreningen  
§20Modtager bestyrelsen spørgsmål som ikke kan besvares ud fra foreningens vedtægter, afgøres disse efter bedste evne af bestyrelsen. Bestyrelsen skal fremlægge afgørelsen for medlemmerne på den nærmest følgende generalforsamling.  

Stk. 2. I særdeles betydningsfulde anliggender, skal bestyrelsen indkalde til en ekstraordinær generalforsamling til behandling af en sådan sag  
§21Foreningens vedtægter kan kun ændres ved en generalforsamlingsbeslutning.  

Stk. 2. Forslag til ændringer stilles jf. §7 stk. 4 og de udsendes sammen med indkaldelse til generalforsamlingen  

Stk. 3. Ændringer af foreningens vedtægter kræver 2/3 majoritet blandt de på den pågældende generalforsamling fremmødte medlemmer

Ændringsoversigt

Revideret på ordinær generalforsamling 29. april 2024.
Revideret på ordinær generalforsamling 24. april 2023.